Michele De Lucchi

Michele De Lucchi blev født i Ferrara i 1951 og færdiggjorde sin uddannelse som arkitekt i Firenze i 1975.

I 1970'erne var De Lucchi også et fremtrædende medlem og medstifter af Cavart-, Alchymia og Memphis-bevægelserne, der havde et radikalt og eksperimenterende syn på arkitektur, der var rettet imod den tids etablerede design. Klædt ud som en af Napoleons generaler holdt den unge arkitektstuderende vagt på institutionen for Milano Triennale i 1973 og protesterede mod de uøkonomiske produkter. I 80'erne designede De Lucchi postmoderne møbler, boligtilbehør og laminater til 'Junge Wilde'-bevægelsen.

I 1988 grundlagde han sit eget 'Studio De Lucchi', og havde tidligere arbejdet som designkonsulent for Olivetti fra 1979, hvor han blev chefdesigner i 1992.

I 1998 grundlagde han 'amdl', som i dag har kontorer i Milano og Rom.

Udover de mange udstillinger på Museo Diocesano d'Ivrea, Triennale di Milano, Permanente di Milano, Palazzo delle Esposizioni di Roma og Neues Museum i Berlin kan hans værker også ses på den permanente udstilling på Centre Georges Pompidou i Paris.

Blandt de mest berømte af Michele De Lucchis design er den tidløse Tolomeo lampe, som han designede sammen med Giancarlo Fassina i 1987 for Artemide, sofaen Lido og lampen Oceanic (begge for Memphis i 1981), Segmenti kontorredskaberne for Kartell (1988), faxen OXF1000 og Echos 20 notebook (begge 1995) såvel som Art Jet 20 printeren (1999) for Olivetti.

Udover bygninger for Deutsche Bank og Deutsche Bahns rejsecenter i Frankfurt har Michele de Lucchi også designet bygninger for et par italienske banker, der har sat et permanent præg på virksomhedernes image.

Michele De Lucchi blev professor ved fakultetet for design og kunst ved universitet i Venedig i 2001 og modtog i 2006 et æresdoktorat fra Kingston University for sit bidrag til livskvalitet og indretning.

Side af Michele De Lucchi