Aldo Rossi

Aldo Rossi – en exceptionel arkitekt og trendsættende designer fra det 20. århundrede

Aldo Rossi (3. maj 1931-4. september 1997) var en italiensk arkitekt og designer, der opnåede det usædvanlige at få international anerkendelse inden for tre forskellige områder: teori, tegning og arkitektur. Rossi blev født i Milano, Italien. Han blev uddannet arkitekt i 1959 fra Politecnico di Milano.

Hans tidligste værker fra 1960'erne var overvejende teoretiske og udviste en samtidig påvirkning fra 1920'ernes italienske modernisme (se Giuseppe Terragni), klassicistiske påvirkninger af arkitekten Adolf Loos fra Wien og refleksioner fra maleren Giorgio De Chirico.

I midten af 60'erne blev Aldo Rossi lærer på universitetet i Milano, og han udviklede det prisbelønnede design af San Cataldo kirkegården i Modena sammen med Gianni Braghieri i begyndelsen af 1970'erne, der blev opført i 1980.
Aldo Rossi underviste som gæsteprofessor ved ETH i Zürich fra 1972 til 1974. Han stod i spidsen for den første arkitekturbiennale i Venedig i 1983. Sammen med Umberto Barbieri grundlagde han i 1987 en tegnestue i Den Haag. Han blev æresmedlem af American Institute of Architects i 1988 og vandt Printzker-prisen for arkitektur i 1990.

Rossis design: et kraftfuldt sprog bestående af originale former og geometriske mønstre

Aldo Rossi blev berømt som designer i 1980'erne, hvor han deltog i Alessis projekt "Tea & Coffee Piazza" som ledende arkitekt for det postmoderne. Efter projektets afslutning tegnede han flere produkter for Alessi, f.eks. de berømte espressokander La Conica (1984) og La Cupola (1989). Endvidere designede Aldo Rossi tæpper for ARP Studio og møbler for Molteni, Up&Up og Unifor.

Arkitekten og designeren blev hædret med dedikerede udstillinger i Paris, Berlin, Gent og Amsterdam i perioden fra 1990 til 1993. Aldo Rossis værker og konstruktioner anses for at være poetiske, da han formåede at udtrykke abstraktion og reduktion i et stramt sprog med originale former og geometriske mønstre. Aldo Rossi omkom i en trafikulykke 4. ^{september 1997.}